Helsingør Vinfestival

VIGTIGT INFORMATION!

Helsingør Vinfestival er flyttet til Toldkammeret i Helsingør

VIGTIGT INFORMATION!

En ulykke har ramt os! Helsingør Musikteater har pr. 1/10 fået nye forpagtere, som i øjeblikket er i fuld gang med at omdanne det gamle smukke teater til en Irish pub. De nye forpagtere har hele tiden vidst, at vi den 5/10 skulle afholde Helsingør Vinfestival, men har altså ladet hånt om denne viden og har dermed været årsag til et brud på den kontrakt, som vi selvfølgelig har med Musikteaterets egentlige ejere. Der kommer nu et retsligt efterspil, men det ændrer desværre ikke på den kendsgerning, at det er umuligt for os at afholde Vin festivalen i Musikteateret.

Bestyrelsen har derfor de sidste par dage arbejdet på højtryk med 2 mulige scenarier.

1) Aflysning.

2) Afholdelse andetsteds. Den første mulighed ville afstedkomme stort besvær med at få informeret alle gæster og mange standholdere har måske købt specielt ind til lejligheden, så aflysning ville være lettere uoverskueligt. Kunne vi så med så kort varsel finde en egnet lokalitet i den indre by?

Her tilsmilede lykkens gudinde os, da det viser sig helt utroligt, at Helsingør Toldkammer er ledigt lørdag den 5/10 og de kan og vil huse os. Så vi har hugget til og flytter altså Helsingør Vinfestival til Helsingør Toldkammer, der er beliggende noget så centralt som på Havnepladsen nr. 1 lige overfor Helsingør station og færgerne til Sverige. Der er ganske vist lidt mindre plads end i Musikteateret og der håber vi meget på jeres forståelse i nødens stund - hvor der er hjerterum er der husrum!

Helsingør Vinfestival 2013 afholdes i Helsingør Toldkammer, Havnepladsen 1, indkørsel fra kl. 9 i Toldkammergården fra Strandgade.

P.S.: Der er meget hyggeligt i Toldkammeret